Johan Sebastian Welhaven: "Aftenstemning"

AFTENSTEMNING 

Naar en stille, solklar Dag

helder mildt og svinder,

mens i Hjemmets Velbehag

Skumringstiden rinder,

da kan Hjertet blidest slaae

og dets ømme Tanker gaae

som en rolig Flod, hvorpaa

Aftenrøden skinner.

Sidder jeg da uden Ord,


tabt i søde Minder,


ved du dog, min Elskte, hvor


Tanken os forbinder.


I dit Hjerte og i mit


paa en Vaar, der spirer frit,


paa et Haab, der vinker blidt,


Mindets Afglands skinner.

Veier jeg hvert Savn, som du


kjerligt overvinder,


ser jeg i det stille Nu



Smil paa dine Kinder,


sukker jeg vemodig glad:


Ak hvor sødt at følges ad


til paa fagre Dages Rad


Livets Aften skinner!